Super flink og virkelig god service!Læs på Google Maps ↗
Fik ny rem og batteri og det tog 5 min.
Service og reparation af ure
Din lokale urmager på Frederiksberg
Jeg tilbyder professionel urreparation og service fra mit værksted på Vesterbrogade.
Virkelig fed oplevelseLæs på Google Maps ↗
Jeg og to andre skulle i alt verificere 3 ure det gik helt perfekt og han var meget grundig kan stærkt anbefales kommer igen !
Fik liv i mit 40 år gamle Seiko SQ armbåndsur.Læs på Google Maps ↗
Tryllede med de rigtige kemikalier og olier og masserede værket uden at skille alting ad. Resultatet blev, at værket nu går stabilt igen - Flot!
Jeg sparede i øvrigt en formue ved at slippe for en fuld service, og så fik jeg et par spændende informationer og et godt råd med på vejen.
Fik skiftet krone og glas på gammelt ur med affektionsværdi- alt blev lavet som aftalt; meget tilfreds. Prisen absolut rimeligLæs på Google Maps ↗
Fik skiftet batterier på 3 ur og stift på ét ur, super hurtig og god service, med vægt på kvalitet! Plus priserne var super fornuftige ift andre butikker. Kan klart anbefalesLæs på Google Maps ↗
Anmeldelser udvalgt og sorteret efter relevans af Google Maps.
Service og priser
Bemærk: Den endelige pris afhænger blandt andet af model, værk, stand, sliddele og eventuelt ekstraarbejde. Du får altid et gratis og uforpligtende prisoverslag.
Batteriskift, lænke og vandtæthed
Mindre reparationer udføres så vidt muligt, mens du venter.
- Batteriskift
- 150 kr.
- Batteriskift, lithium
- 250 kr.
- Afkortning af urlænke
- 145 kr.
- Test af vandtæthed
- 445 kr.
Mekaniske ure med manuelt optræk
Den endelige pris afhænger af urets model, værk og stand.
- Manuelt optræk
- Fra 2.250 kr.
- Manuelt optræk med dato
- Fra 2.500 kr.
- Omega og lignende
- Fra 2.900 kr.
Mekaniske ure med automatisk værk
Service inkluderer udskiftning af hovedfjederen, rensning af kasse og lænke, gennemgang af pakninger samt tryktest.
- Automatikur
- Fra 3.450 kr.
- Automatikur med dato
- Fra 3.950 kr.
- Omega, Rolex, TAG Heuer og lignende
- Fra 4.250 kr.
Kronografer
Kronografure har en indbygget stopursfunktion. De kræver ofte mere tid og omhu, især ældre modeller.
- Omega Speedmaster
- Fra 5.200 kr.
- Omega Speedmaster Reduced
- Fra 5.900 kr.
- TAG Heuer Carrera
- Fra 5.200 kr.
Verificering
Faglig undersøgelse af urets ægthed.
- Verificering af ur
- 495 kr.
Har du en anden opgave? Send et billede eller kig forbi værkstedet.
Klik for kontaktOpgaver jeg ikke udfører
- Kopiure af enhver art
- Jeg udfører ikke arbejde på kopiure.
- Seiko modding
- Jeg tilbyder ikke ombygning eller modifikation af Seiko ure, heller ikke hvis du selv medbringer delene.
- Ure, jeg ikke kan skaffe reservedele til
- Det gælder blandt andet Audemars Piguet, Patek Philippe, Vacheron Constantin og Cartier samt andre mærker med begrænset adgang til reservedele.
Er du i tvivl om dit ur, er du velkommen til at sende en SMS eller mail, inden du kommer forbi.
Sådan foregår det
En tryg proces fra start til slut
Kom forbi med uret
Jeg ser på uret sammen med dig og registrerer det i Servicebogen. Du får en SMS som bekræftelse på, at jeg har modtaget dit ur.
Godkend dit tilbud
Du får et link på SMS til tilbuddet og kan godkende det direkte på mobilen. Jeg begynder først på arbejdet, når du har sagt ja.
Hent uret – gem historikken
Jeg giver dig besked, når uret er klar. Dit digitale servicebevis beskriver det udførte arbejde og kan gemmes som PDF.
Mød din urmager
Mere end 30 års erfaring med service og reparation
Urmagerfaget handler for mig om præcision, omhu og respekt for det enkelte ur. Min vej ind i faget begyndte hos Mosekjær Madsen i Herning for mere end 30 år siden. I dag driver jeg mit eget værksted på Frederiksberg, hvor jeg selv tager imod dit ur og udfører arbejdet.
Jeg servicerer både ældre og nyere ure og lægger vægt på personlig rådgivning og grundigt håndværk. Du får en ærlig vurdering af, hvad dit ur har brug for, og hvad der kan betale sig at gøre.
Klik for kontaktCondor-remme
Remmen er halvdelen af urets udtryk
En ny rem kan give dit ur et helt nyt udtryk. Hos mig finder du Condor-remme i forskellige farver og materialer. Kig forbi og se udvalget, så finder vi en rem, der passer til din stil og sidder godt om håndleddet.
Kontakt & besøg
Skal jeg se på dit ur?
Du får nemmest fat i mig på SMS eller mail. Når hænderne er optaget ved værkstedsbordet, eller der er kunder i butikken, bliver telefonen ikke altid taget. Din besked bliver besvaret, så snart der er tid.
Du er også velkommen på værkstedet på Vesterbrogade. Et prisoverslag er gratis og uforpligtende.